Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


april 2001


Publikum gungrer over broen


Bestyrelsen for Kulturbro 2000 smykker sig med lånte fjer og pynter med forkerte oplysninger, når man glæder sig over det store besøgstal

Kulturbro 2000, som varede fra 15. september til 15. december 2000, fremhæver i pressemeddelelse efter evalueringen, at Det er virkelig imponerende, at en så stor del af befolkningen har oplevet Kulturbro 2000. Omkring 700.000 havde ved udgangen af oktober besøgt et kulturbroprojekt.

Men tal kan gøres op på mange måder og bestyrelsen for Kulturbro 2000 har på et særdeles løst grundlag valgt at fremhæve den kvantitative virkning af biennalen fremfor at glæde sig over de mange roser til biennalens kvalitet.

For at give et indtryk af Kulturbro 2000s reelle virkning på besøgstallene, er nedenfor opgjort de officielle tal fra kulturbro 2000 og de bedst sammenlignelige besøgstal for de samme institutioner i samme periode i et "normalår". I vores tal har vi kun inddraget de 5 største arrangementer i Danmark. Disse fem arrangementer repræsenterer dog hele 40 procent af det samlede besøg til Kulturbro 2000, både i Sverige og Danmark. Disse fem institutioner har således en vis repræsentativ vægt.

Kulturbro

Søndag Aften

"Normal"

Louisiana

82.000

123.000

160.000

Glyptoteket

70.340

70.340

38.000

Statens Museum for Kunst

50.000

66.557

51.000

Arken

42.000

44.063

60.000

Betty Nansen Teatret

36.000

38.125

24.000

Ialt

280.340

342.085

335.000

Noter til tallene:

Kulturbro: besøgstal ifølge Kulturbro 2000 officielle evaluering
Søndag Aften: beøgstal oplyst til Søndag Aften fra institutionerne
"Normal": angivelse af normale besøgstal i pågældende institutioner i samme periode andre år. Begrebet "normal" er vanskeligt at anvende på de fleste kulturinstitutioner. Efter bedste evne er her forsøgt at angive sædvanlige besøgstal. Der er ikke tale om gennemsnitstal, idet alle institutioner har enkeltbegivenheder med særdeles høje besøgstal.
Glyptotekets tal er her et rent matematisk udtryk. Tallet er opnået ved at sammenligne det totale besøgstal til Glyptoteket til kulturbroudstilling 2000 (167.736) og samme periode året inden (135.188). Påstanden er således, at udstillingen Gloria Victis! har trukket 32.000 ekstra publikum til Glyptoteket.

Kulturbros officielle tal angives at dække perioden fra 15. september til udgangen af oktober. I enkelte tilfælde er arrangementer starter inden 15. september.

Kulturbro har ikke offentliggjort besøgstal for perioden 1. november til 15. december. Søndag Aftens tal dækker hele perioden og hele begivenheden, det vil sige også begivenheder der startede inden biennalens officielle start og begivenheder der sluttede efter biennalens officielle afslutning. Derfor er det helt naturligt, at Søndag Aftens tal afviger og er højere end Kulturbro 2000s tal.

Normaltallene dækker de pågældende institutioner for samme udvidede periode som Søndag Aftens besøgstal. Normaltallene skal derfor sammenlignes med Søndag Aftens tal.
Det skal ikke hævdes, at det brugte begreb "normaltal" er korrekt. Tendensen er dog tydelig. De medvirkende kulturinstitutioner har samlet set haft nogenlunde samme besøgstal under Kulturbro 2000, som de plejer at have.

Det kan undre, at Kulturbro ikke har gjort sig den ulejlighed at indsamle totaltallene for arrangementerne. Men Kulturbros opgørelse er iøvrigt så ubearbejdede, at man eksempelvis "er kommet til" at femdoble besøgstallet ved festivallen "Stemmer i 1000 år". I evalueringen angives besøgstallet til 25.000 - arrangøren oplyser til Søndag Aften at der var 5.100 tilhørere.

Biennale uden betydning

Kulturbro 2000 har således ikke haft betydning for det samlede besøgstal. Succesen med 700.000 gæster svarer til det antal gæster institutionerne alligevel ville have haft.

I Kulturbroens besøgstal indgår for eksempel Louisiana med 82.000 besøgende. Men så har man også talt de mennesker med, som blot kom for at se de faste udstilling, eller som kom for at se den samtiidgt stærkt presseomtalte fotoudstilling Stardust af Annie Leibovitz - som ikke var en del af Kulturbro 2000.

De fleste kulturinstitutioner har et vist besøg, uanset hvilke aktuelle aktiviter der er.

Formålet med Kulturbro 2000 var ikke at skaffe institutionerne høje besøgstal. Derfor er besøgstal irrelevante i vurderingen af Kulturbro 2000 - og da slet ikke det succeskriterium,som bestyrelsen efterfølgende har sat op.

Kulturbro skulle give institutionerne mulighed for at realisere drømmeprojekter. En del af disse drømmeprojekter bliver publikumsmagneter (f.eks. Woyzeck på Betty Nansen teatret), hvorimod andre projekter har et indhold og en karakter som ikke appellerer til massepublikum. Drømmeprojektet bestod måske i at udvikle et kvalitativt vigtigt projekt, som netop ikke havde publikumsappel. I en tid med stor fokus på besøgstal har det været befriende for de deltagende kulturinstitutioner, at kunne gennemføre aktiviteter med et mindre budgetpres på entreindtægter end sædvanligt. Så selv om nogle institutioner har haft færre besøgende end sædvanligt, så har de typisk været stærkt tilfredse med besøgstallene til de konkrete aktiviteter. Man har altså vist en udstilling, som man ellers ikke ville have haft råd til.

Når Kulturbroens bestyrelse synes det er imponerende, at der har været så mange gæster til arrangementerne, så må samme bestyrelse være aldeles benovet over, at disse institutioner har så mange besøgende udenfor biennalens rammer.

At krydse grænsen

Et særligt aspekt ved publikumstallene til Kulturbro 2000 er ønsket om at få kulturpublikum til at krydse Øresund. Kulturbroevalueringen angiver, at en fjerdedel af publikum besøgte et projekt ’på den anden side af Øresund’. Kulturinstitutionerne giver udtryk for at de har haft flere svenske gæster end almindeligvis. Men evalueringen giver ingen som helst fornemmelse af, hvor stor andel svenske gæster man almindeligvis har.

Denne succes-fjerdel kan man altså ikke forholde til noget før-biennale tal. Visse af institutionerne har sædvanligvis mange svenske gæster. Såfremt det svenske besøgstal er steget på de danske institutioner, må man konkludere at det danske besøgstal på samme institutioner må være faldet. Læs også:
KULTURBRO 2002 ORBRUTLUK
Sponsorerne blev væk
Kulturbro i politisk vakuum

Søndag Aften 04/2001

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.